HISTORIEN BAG
DE GYLDNE LAUBÆR

• Indstiftelse og formål: Prisen blev stiftet i 1949 af Boghandlerklubben (nu en forening kaldet De Gyldne Laurbær) som en hyldest til den danske forfatter, hvis bog fra det foregående år har haft den største appel til læsere og solgt bedst i boghandlen. Det startede som “Boghandlernes Gyldne Laurbær” og handler om at fejre litteratur, der rammer bredt – ikke kun eliten, men det folk køber og elsker. Siden 1981 har den mest været givet for en specifik bog, ikke hele forfatterskabet. Formålet? At støtte dansk skønlitteratur og give en folkekær stemme i prisdansen.
• Udvælgelse og regler: Ja, du ramte plet – det er boghandlerne og deres medarbejdere, der vælger! Hvert år i januar sender foreningen stemmesedler ud til alle danske boghandlere (over 500 steder). De stemmer anonymt på en nulevende dansk forfatter og en specifik skønlitterær udgivelse fra foregående år. Den med flest stemmer vinder. Reglerne er stramme: Én gang pr. forfatter (ingen gentagelser), kun danske værker, og det skal være en bog med “evig plads i litteraturen” ifølge stemmerne. Præmien? En laurbærkrans, en guldnål, et diplom og et gavekort til bøger (2500 kr. værdi) – plus en festlig overraskelse, ofte med pressekorps på døren. Ingen jury af kritikere her; det er ren folkeafstemning.

I 2025 blev Benjamin Koppel overrasket i sit musikstudio i Vanløse – han troede, det var en venlig visit, men så stormede priskomiteen, venner og journalister ind. “Jeg faldt af stolen,” sagde han, mens han balancerede sin saxophone. Tidligere har Tove Ditlevsen (1955 for Kvindesind) været så chokeret, at hun næsten afviste det – hun var jo mere vant til at skrive om det hårde liv end at modtage laurbær!

ANEKDOTER

De Øjeblikke, Hvor Verden Stod Stille for Modtagerne

Ingen fortælling uden drama! De Gyldne Laurbær er berygtet for sin hemmelighedsfulde overraskelse – vinderen vidste ofte intet, før døren bliver banket på. Her er et par øjeblikke, der får hjertet til at banke:

Helle Helle, 2011 (for Bobcat): Den reserverede forfatter sad i sit stille hjem i København, da telefonen ringede. “Jeg troede, det var en fejl,” fortalte hun senere med et skævt smil. Hun havde aldrig drømt om priser – hendes minimalistiske stil var for “stille” til spotlights. Overraskelsen var så stor, at hun næsten afviste opkaldet. Trivia: Helle brugte prisen til at rejse til Island, hvor hun skrev sin næste bog i isolation – laurbærene bar frugt i vulkanaske!

Naja Marie Aidt, 2008 (for Bavian): Aidt, der allerede var en poetisk kraft, blev fundet i sit atelier midt i et malerprojekt. “Jeg faldt næsten af stolen,” lo hun i en interview. Hendes samling af noveller (vent, det var roman-aspektet, der vandt) var så rå og mørk, at hun selv tvivlede på dens appel. Overraskelsen førte til tårer – ikke af sorg, men af ren, ubeskrivelig glæde. Anekdote-bonus: Hun dedicerede prisen til sin afdøde far, hvilket gjorde ceremonien til en følelsesmæssig storm.

Maren Uthaug, 2023 (for 11%): Den unge forfatter var på arbejde som lærer, da nyheden ramte. “Jeg stod foran klassen og kunne ikke sige et ord,” huskede hun. Hendes debutroman om ensomhed i en lille by havde solgt beskedent, men juryen så geniet. Overraskelsen? Hun ringede straks til sin mor, der græd hårdere end hende selv. Trivia: Uthaug er en af de yngste vindere nogensinde, og hun brugte pengene på at købe en typewriter – en hyldest til gammeldags skrivning i en digital tidsalder.

Siden 1997 har prisen kun været givet til 27 forfattere – eksklusivt selskab, der inkluderer ikoner som Carsten Jensen og Dorrit Pedersen.
I 2000-årene stemte juryen engang på en bog, der næsten ikke blev udgivet, fordi forlaget tvivlede på dens “salgsværdi” – laurbærene beviste dem forkert!

Iøvrigt var den første vinder: Martin A. Hansen fik den i 1949 (for Orm og tyr) – en bog om modstand mod nazismen, der passede perfekt til efterkrigstidens stemning.

REGLERNE

Den Strenge Kodeks Bag Kroningen

Ingen episk fortælling uden regler, der binder helte og skurke. For at kvalificere sig til De Gyldne Laurbær skal en bog opfylde disse ubøjelige betingelser, sat af Boghandlerklubben, som har løftet laurbærkransen siden 1949:

• Dansk forfatterskab: Forfatteren skal være nulevende og dansk – enten statsborger eller bosat i Danmark, hvor ordets magi væves.

• Udgivelsesår: Bogen skal være udgivet i Danmark i det foregående kalenderår (f.eks. 2024-bøger til 2025-prisen), frisk fra trykpressen.

• Genre: Skønlitteratur i sin reneste form – romaner, noveller eller andet, der fanger læsernes hjerter. Poesi og non-fiction må stå udenfor portene.

• Nominering: Ingen forlag sniger sig ind her! Boghandlere og deres medarbejdere stemmer anonymt i januar via stemmesedler sendt ud til over 500 boghandeler landet over. Det er folkets stemme, ikke en elites.

• Én gang-reglen: En forfatter kan kun vinde én gang, som en heroisk bedrift, der ånder frit for nye navne. Dette har skabt drama, når elskede forfattere må stå tilbage og se nye helte krones.

Præmien? En gylden laurbærkrans, en guldnål, et diplom og et gavekort på 2500 kr. til bøger – plus æren, der vejer tungere end guld. Uddelingen er en overraskelse, ofte med presse og venner stormende ind hos vinderen, som i en litterær ambush fyldt med jubel. Trivia-twist: Laurbærkransen er en hyldest til antikkens sejrherrer, men her er det boghandlerne, der kroner konger og dronninger af dansk litteratur – ikke Berlingske, men i hjertet af boghandlernes rige!

46-årige Jesper Wung-Sung modtog De Gyldne Laurbær for sin roman ”En anden gren”. Romanen, der har sendt ham op i en høj litterær liga, er en fortælling om hans egen kinesiske oldefar, der i begyndelsen af 1900-tallet blev udstillet som attraktion i Tivoli.

Meget mere end
krans og diplom

Prisen  “De Gyldne Lsaurbær” er ikke bare en krans og et diplom – den er en bro mellem forfattere, læsere og branche, der holder dansk litteratur levende i en digital tidsalder. Den hylder “god litteratur” ved at lade boghandlere stemme på værker, der rammer bredt, ikke kun kritikere, hvilket gør den demokratisk og tilgængelig. Det skaber buzz, øger synlighed for kvalitetsbøger og mindsker risikoen for, at gode historier drukner i masseproduktion. Plus, overraskelseselementet (med pressekorpset stormende ind hos vinderen) tilføjer en sjov, menneskelig dimension, der gør litteratur til en fest i stedet for noget støvet. Det er som at give litteraturen et årligt spotlight, der inspirerer alle involverede til at holde ordets kunst højt.

Godt for Læselysten

De Gyldne Laurbær booster læselysten ved at gøre god litteratur til en snakketis – når en bog vinder, stiger salget ofte dramatisk, hvilket trækker nye læsere ind. For eksempel har vindere som Sara Omar (2019) set deres bøger blive læst af folk, der ellers måske ikke ville have opdaget dem, hvilket spreder læseglæden bredt. Prisen signalerer “dette er værd at læse”, hvilket hjælper travle læsere med at navigere i boghavet og opfordrer til at udforske danske stemmer. Det fremmer også mangfoldighed, som i tilfælde af Riebnitzsky (2013), hvor prisen løftede en bog om krig og kultur, der inspirerede debatter og dybere læsning. Samlet set øger det læselysten ved at gøre litteratur social og relevant, ikke kun en soloaktivitet – tænk på, hvordan det skaber bogklubber og samtaler.

Godt for Forfatterne

For forfattere er prisen en livline: Den giver anerkendelse fra branchen selv, hvilket kan være et kæmpe boost for moralen og karrieren. Vindere som Martin A. Hansen (1949) fik tidligt et stempel af kvalitet, der åbnede døre til flere læsere og muligheder. Økonomisk hjælper det – selvom præmien er beskedent (en krans, nål og gavekort), følger ofte højere salg og invitationer til events. Det motiverer nye talenter ved at vise, at hårdt arbejde betaler sig, og “én gang-reglen” holder feltet åbent for friske stemmer. For eksempel beskrev en vinder det som “overvældende at være i selskab med store forfattere”, hvilket understreger den emotionelle værdi – det er validering fra peers, der kan inspirere til mere skrivning. I en tid med færre fuldtidsforfattere holder det drømmen i live.

Godt for Boghandlere

Boghandlere er jo selve motoren bag prisen – de stemmer og engageres direkte, hvilket styrker deres rolle som litterære vogtere. Det gavner dem ved at øge salget af vindende bøger, som ofte bliver bestsellers i butikkerne, og det holder kunderne tilbage for anbefalinger. Prisen bygger fællesskab i branchen, med over 500 stemmeberettigede, der føler ejerskab, og det modvirker konkurrence fra online-giganter ved at fremhæve den personlige ekspertise i fysiske butikker. Trivia-mæssigt: Optællingsdagen er en højtid, der booster moralen blandt boghandlere, og det holder dem opdateret på trends, hvilket gør dem bedre til at rådgive kunder.

Alt i alt er De Gyldne Laurbær en win-win, der holder dansk litteratur pulserende.